Grundoplysninger:

 

Hjallerup Skole

Idræt Allé 6

Telefon og mail: 99455900   hjallerup.skole@99454545.dk

Webadresse: hjallerupskole.aula.dk

Kultur og særkende

Hjallerup skole vil gerne være en skole fyldt med livsglæde.

Vi ønsker at både det lærende - og det legende miljø er positivt og varmt.

Vi vil gerne være en skole, hvor samværet bygger på troværdighed, og hvor der er grobund for nære og varme kontakter mellem børnene indbyrdes og mellem børn og voksne - et sted med social forståelse og omsorg.

Vores hensigt er at være en skole, hvor elevernes selvværd og handlekompetencer udvikles, hvor der er arbejdsglæde og engagement, og hvor den enkelte tager medansvar for sin egen læring og udvikling.

Vi lægger op til et samarbejde, der er præget af dialog, åbenhed og gensidig tillid.

Vi vil arbejde for, at skolen er et rart sted at være for alle.

Vi vil sikre et højt fagligt niveau:

• hvor kravene er afpassede til det enkelte barns resurser
• hvor lærernes faglige uddannelse er i orden
• hvor lærerne har mulighed for efter-/videreuddannelse
• hvor den nyeste aktuelle viden er let tilgængelig

Teamstrukturen på Hjallerup Skole ser således ud:

Afdelingsteam: Sammensættes af de lærere, der underviser i afdelingen, dog kan der i begrænset omfang forekomme lånelærere, der ikke deltager. Der er 3 afdelingsteam.   0. - 3. årgang, 4. - 6. årgang og 7. - 9 årgang.

Årgangsteam: Årgangens lærer

Klasseteam: Alle klassens lærere.

Fagteam: Alle lærere der underviser i faget. I dansk og mat. er teamene inddelt i henholdsvis 3 (1.- 3., 4. – 6., 7. – 9.). Kompetencecenter og Pædagogisk Læringscenter udgør ligeledes faglige team.
Hver lærer deltager som udgangspunkt kun i tre fagteam. Kontoret sammensætter disse efter ønske fra lærerne.

Indsatsområder på Hjallerup Skole:

Digitalisering:

0-4. årgang: Her er IT-undervisningen baseret på iPads, hvor skolen har et klassesæt til hver klassetrin, der bookes på skift af klasserne.

5-9. årgang: Digitaliseringen på Hjallerup Skole er på 5. årgang og i udskolingen baseret på "bring your own device"-princippet, hvor de elever, der har mulighed for det, medbringer deres egen enhed. Kan en elev ikke selv medbringe, stiller skolen en bærbar pc til rådighed i skoletiden. Skolen har ikke mulighed for at tilbyde det hurtigste og nyeste udstyr.

Hjallerup Skole har de sidste år været overvejende digitale fra 5.- 9. årgang, og det har vi rigtig gode erfaringer med. Grunden til dette er at vi gerne vil tilbyde vores elever den bedste og mest varierede undervisning. Formålet har ikke været "IT for IT'ens skyld", men at udnytte de muligheder, den digitaliserede undervisning bl.a. giver for øget undervisningsdifferentiering.

Eleverne får større mulighed for at arbejde, læse og løse opgaver på helt præcist deres niveau, hvilket gerne skulle motivere og engagere eleverne. De undervisningsportaler, vi har og får adgang til, giver bl.a. mulighed for læsetekster i forskellige niveauer, hjælp til oplæsning af tekster og elevfeedback straks efter udførelsen af opgaveløsningen. 

Det er vores ønske, at IT skal være med til at gøre vore elevers arbejde mere procesorienteret og give dem mulighed for lettere at kunne dokumentere og præsentere deres arbejde.

Læringsmålstyret undervisning og læring

I bestræbelserne på at opfylde reformens overordnede mål med at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, har Undervisningsministeriet iværksat en indsats for at udvikle kvaliteten af undervisningen. Arbejdet med læringsmålstyret undervisning er et vigtigt led i denne proces.

Læringsmålstyret undervisning handler om, at læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære. Hvor der tidligere var fokus på, hvad undervisningen skulle indeholde, tages der nu udgangspunkt i, hvad eleven skal lære.

Fælles Mål, som udarbejdes i Undervisningsministeriet, fastsætter de nationale mål for hvad eleverne skal lære i alle skolens fag og obligatoriske emner. Fælles mål er bindende og skal være styrende for undervisningen i Folkeskolen. Fælles Mål er blevet præciseret og forenklet, så de nu er læringsmål. Dette skal medvirke til, at målene bliver et nyttigt redskab i lærernes arbejde med tilrettelæggelse af undervisningen, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum.

De nye mål trådte i kraft ved skoleårets start august 2015, og på Hjallerup Skole har vi valgt i indeværende skoleår at sætte fokus på dansk og matematik.

Specialundervisning på Hjallerup Skole.

Vi har ikke specialundervisning i den gængse forstand, men har valgt at lave ”løft”. 

Kurserne er oprettet for elever, der allerede er henvist af PPR, men er også oprettet for at give elever, der har nogle faglige huller, mulighed for et ekstra løft, så de nemmere kan følge med på klassen fremover, og nogle kan måske få det løft, der gør, at de på sigt undgår indstilling til PPR for faglig støtte. Vi vil primært løfte i læsning, da læsning er en vigtig forudsætning for tilegnelse af viden i hele skoleforløbet.

Løftene kan tilbydes alle elever, men alle undersøgelser viser, at jo tidligere en elev hjælpes, jo bedre, så det er primært i indskolingen, der sættes ind. Der vil typisk være mellem 2 og 6 elever på et løft ad gangen. Løft tilbydes primært i fagene dansk, læsning,stavning, matematik og engelsk.

En elev tilbydes kursus i en periode på 10 uger med 4 timer pr. uge, og det betyder, at elever på et løft, vil være ude af klassen i de timer, hvor løftet er planlagt, dvs. at eleven måske er på læseløft i en matematik- eller musiktime.

Erfaringer viser, at det ikke er noget problem for eleven, da løftet er over en overskuelig periode.

Coach-ordning

På Hjallerup skole tilbyder læsevejlederen i overbygningen en coach-ordning for skolens ældste elever - for 6.-9.klasse. Vi oplever, at en del elever falder fra på disse klassetrin.

Det forventes, at eleverne er indholdslæsere – at den tekniske del er på plads. Det er ikke virkeligheden for alle, og disse elevers motivationen daler.

Der er ligeledes løftelever, som også efter løft har behov for at blive ’holdt i hånden’ i den videre skolegang. Det er forskelligt, hvornår børn er klar til at stå på egne ben.

Nogle elever

• kan ikke forstå en tekst, fordi der er for mange ord, de ikke kender.
• er passive læsere og skal lære strategier til at blive aktive læsere
• har problemer med at læse mellem linjerne
• glemmer straks det, de lige har læst

Ved at modtage hjælp i denne coach-ordning kan eleverne, løbende over en længere periode, blive trænet i fx at:

• øge ordforråd
• øge læsehastighed
• lære forskellige/nødvendige læsestrategier

Vi tror på, at flere af de ældste elever vil kunne blive mere motiveret for at forbedre deres læsning, hvis de støttes løbende og bliver holdt fast i at anvende de værktøjer, læsevejlederen kan give.

Skolen tilbyder praktik på alle niveauer.

Praktik, organisering og formalia

Ansvar for praktikken

• Skolelederen har det helt overordnede ansvar for praktikken på skolen.
• Skolen har en praktikkoordinator LE som har taget praktiklæreruddannelsen. Denne koordinator varetager samarbejdet med læreruddannelsen og har det koordinerende ansvar for planlægningen af de studerendes praktik og efterfølgende ophold på praktikskolen.
• Skolen sikrer at praktiklærerne har linjefagsuddannelse (eller tilsvarende) i de undervisningsfag, som de studerende har praktik i. Vi tilstræber at alle praktiklærere på skolen har deltaget i et praktiklærerkursus, og vi tilstræbes at mange af skolens praktiklærere på sigt gennemfører praktiklæreruddannelsen.

Samarbejde med de studerende

• Senest en måned før praktikkens start mødes de studerende med skolens ledelse, praktikkoordinator og de udvalgte praktiklærere, hvor rammer og praktikskema for praktikforløbet aftales og gensidige krav og forventninger til praktikforløbet afklares.
• Senest 14 dage før praktikstart præsenterer de studerende på baggrund af drøftelser med praktiklærerne deres planer for praktikforløbet.
• Praktiklæreren og de studerende laver forud for praktiksamarbejdet klare aftaler om praktiksamarbejdet, herunder om skriftlighed i planlægningen, vejledningstimernes afholdelse og ansvaret for dagsorden, de studerendes brug af praktikportfolio – herunder logbog eller praktikdagbog, indsamling af datamateriale under praktikforløbet og praktiklærerens rolle i de studerendes undervisning.
• Under praktikforløbet støtter, modellerer og vejleder praktiklæreren de studerende i arbejdet med at opfylde færdighedsmålene og kravene til portfolio på det pågældende praktikniveau
• På skolen gives de studerende mulighed for at dokumentere deres praktikarbejde bl.a. gennem videodokumentation. Hvis dette kræver tilladelse fra forældrene, støtter praktiklæreren/praktikskolen de studerende i at indhente disse tilladelser.
• Under eller evt. efter praktikforløbet tilbyder skolen, at de studerende kan deltage i skole-hjem samtaler og/eller andre forældrearrangementer med relevans for de studerendes studieforløb.
• Praktiklæreren er de studerendes centrale samarbejdspartner på praktikskolen, men der ud over kan de studerende forvente, at særligt praktikkoordinatoren på skolen, men også det øvrige lærerteam omkring relevante klasser kan spille en aktiv rolle i samarbejdet og vejledningen omkring de studerendes praktikforløb

Studerende på skolen        

• Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i ”model til tilrettelæggelse af praktik på praktikskolen”, som findes i praktiknøglen. Af modellen fremgår det, at den studerende i praktikforløbet både varetager en række læreropgaver (den praktiske dimension) og er studerende i praksis (den analytiske dimension).
• Med henblik på mødepligt og evt. forfald underlægges de lærerstuderende de samme krav som skolens lærere. Tilsvarende forventes der den samme grad af deltagelse i undervisningen, møder, arrangementer og øvrige aktiviteter som for skolens lærere. En deltagelse, der sammen med studiekravene formuleret i praktikordningen for årgangen, svarer til et fuldtidsarbejde.
• Tilstedeværelse på skolen aftales som en ramme, således at den studerende har lignende vilkår som lærerne med primær arbejdsplads på skolen samtidig med, at der bliver tid til og mulighed for at den studerende kan modtage vejledning på læreruddannelsen og kan gøre brug af CFU, bibliotek mv. i forhold til egen forberedelse og efterbehandling af undervisning og udarbejdelse af portfolio og synopsis.
• Det forventes, at de studerende forud for praktik og samarbejdet på skolen, har orienteret sig i de relevante materialer om praktikordningen i læreruddannelsen.
• Det forventes at den studerendes undervisningsplaner og lektionsplaner er skriftliggjort forud for undervisningen/praktiktimerne - og at praktiklæreren er bekendt med dem.
   

Evaluering og eksamen

• Efter hvert afsluttet praktikforløb indkalder praktikkoordinatoren de studerende og praktiklærerne til en fælles mundtlig evaluering. Der ud over uddeles skolens evalueringsskema til hver studerende. Resultatet af disse evalueringer formidles til skolens praktiklærere og hvis det er relevant, til læreruddannelsens praktikledere.
• Skolen forestår praktikeksamen på niveau 1 i samarbejde med læreruddannelsen. Ansvaret for planlægningen og gennemførelsen af denne eksamen ligger hos praktikkoordinatoren.

Praktik og vejledning

Praktikskolen sikrer gennem udformningen af rammerne for praktik og praktiklærernes støtte og vejledning under praktikforløbet, at de studerende får mulighed at tilegne sig kompetencer i forhold til de tre praktikniveauer i læreruddannelsen.  Særligt vil færdighedsmålene for praktikken være i fokus her.

Kompetenceområdet ’didaktik’:

’Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende’

Niveau 1.

• Praktiklæreren støtter den studerende i udformning af undervisningsplaner. Det betyder, at hun modellerer/viser skriftlige forløbs- og lektionsplaner med mål- og evalueringsovervejelser. Desuden observerer hun systematisk de studerendes undervisning og udpeger centrale områder med henblik på vejledning.
• Praktiklæreren viser strategier for iagttagelse af elever og deltager i redegørelsen for tegn på elevernes udbytte - på baggrund af de formulerede faglige og sociale mål for undervisningen.

Niveau 2.

• Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer undervisningsplaner i relation til metoder, differentiering, læremidler og it.
• Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer metoder til at evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte.

Niveau 3.

• Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer undervisning i relation til samarbejdet om års- og elevplaner og støtter den studerende i indsamling af datamateriale til studieprocesser i læreruddannelsen – herunder bacheloropgaven?
• Praktiklæreren støtter, vejleder og udfordrer de studerende i udviklingen af praksis på et fagdidaktisk og empirisk grundlag.

Kompetenceområdet ’klasseledelse’:

’Den studerende kan lede elevernes deltagelse i undervisningen´’

Niveau 1.

• Praktiklæreren viser, hvordan hun selv organiserer og rammesætter sin undervisning i en klasse med elever med forskellige forudsætninger. 
• Praktiklæreren støtter den studerende i at rammesætte og organisere egen undervisning i klassen for at fremme elevernes læringsudbytte.

Niveau 2.

• Praktiklæreren støtter og vejleder den studerende i at udvikle elevernes sociale relationer og skabe et godt læringsmiljø.

Niveau 3.

• Praktiklæreren støtter og vejleder de studerende i arbejdet med at lede inklusionsprocesser.

Kompetenceområdet ’relationsarbejde’:

’Den studerene kan kommunikere lærings- og trivselsfremkaldene med elever – og kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål’

Niveau 1.

• Praktiklæreren støtter den studerende i at udvikle elevtrivsel og tilrettelægge motiverende læringsaktiviteter.
• Praktiklæreren viser og vejleder de studerende i, hvordan hun kommunikerer med forældre og elever om og i undervisningen – både verbalt og nonverbalt.

Niveau 2.

• Praktiklæreren støtter den studerende i at samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse.
• Praktiklæreren giver den studerende mulighed for at kommunikere skriftligt og mundtligt med forældrene - primært i relation til den gennemførte undervisning.

Niveau 3.

• Praktiklæreren faciliterer den studerende i forskellige opgaver i relation til skole-hjemsamarbejdet med henblik på at udvikle klassens sociale liv og læring.

Bilag:

Udkast til bekendtgørelse for læreruddannelsen

Kompetencemål for praktikfaget