Fraværsindsats på Hjallerup Skole ved elevers bekymrende fravær
Bekymrende fravær er et fravær af et vist omfang, hvor skolen ikke har givet lov eller er blevet orienteret om fraværets årsag.
I Distrikt Hjallerup reagerer skolen, hvis dette ulovlige fravær har et omfang på:
- Mindst 5 sammenhængende fraværsdage
- 7 dage i en periode på 20 skoledage
- 15 dage i en periode på 60 skoledage
NB! Fravær i mindre omfang KAN også være bekymrende. Det kan eksempelvis være, hvis en elev ofte kommer og går i skoletiden. Eller det kan være, at hjemmet orienterer om fraværets årsager, men skolen alligevel vurderer, at det handler om bekymrende faktorer.
I Distrikt Hjallerup reagerer vi altid uanset årsagen til fraværet, hvis en elevs fravær når et omfang på:
- 10%
- 15%
- 20%
Elevens klasselærer/kontaktperson er med til at foretage denne vurdering i et samarbejde med skolens ledelse.
Handleplan vedr. bekymrende elevfravær:
- Klasselæreren/elevens kontaktperson holder regnskab med elevens fravær og noterer det i elevmappen
- Klasselæreren/elevens kontaktperson kontakter forældrene ved bekymrende fravær og noterer det i elevmappen. Klasselæreren/elevens kontaktperson vurderer, ud fra elevens alder og modenhed, om der først skal tales med eleven om det bekymrende fravær og årsagen hertil, inden klasselæreren/elevens kontaktperson kontakter forældrene
- Klasselæreren/elevens kontaktperson informerer skolens ledelse
- Klasselæreren/elevens kontaktperson indkalder og holder møde med forældrene, evt. eleven og skolens LæringsMiljøVejleder. Klasselæreren/elevens kontaktperson følger op med hyppig kontakt til forældrene. Sørger for notat i elevmappen og til forældrene
- Lykkes det herefter ikke at bremse det bekymrende fravær inddrager og deltager klasselæreren/elevens kontaktperson i Trio-møde og Tværfagligt Skoleteammøde for at sikre en tidlig indsats. Klasselæreren/elevens kontaktperson sørger for notat i elevmappen og til forældrene
- Løser dette heller ikke det bekymrende fravær, vil der ofte ske en underretning fra skolen til Familieafdelingen i Brønderslev Kommune.