Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Legepatrulje


Legepatruljen Hjallerup Skole                                                        

Et aktivt tilbud til skolens yngste elever

 

Hvad er Legepatruljen?

  • Legepatruljen er en gruppe elever fra 6., som fungerer som forbilleder for yngre skolekammerater.
  • Legepatruljen sætter gang i legeaktiviteter i frikvartererne.
  • Legepatruljen inspirerer elever fra 0. – 2. klasse til at sætte gang i leg og bevægelse i frikvartererne. De leger med de børn, der har lyst, ca. 09.35 – 10.00 hver dag. Forinden fortæller de klasserne, hvor og hvad der leges. De bærer orange legepatruljeveste, så de er nemme at genkende og finde i legeområdet.
  • Legepatruljen er med til at styrke bevidstheden om fysisk aktivitet og fremme sundheden på skolen.
  • Skolen har legepatruljetasker med forskellige legeredskaber og en idémappe, så der kan leges mange forskellige lege med de mindre elever. Legepatruljen planlægger legene, før der leges med de yngre elever.

 

Faste arrangementer for Legepatruljens medlemmer:

  • Mini-instruktøruddannelse og indslusning i Legepatruljen.
  • Møder og planlægning sammen med tovholderen (en lærer fra skolen).
  • Inspirationsdag for alle legepatruljer, hvor man lærer nye lege mv.
  • Forkælelsesdag for alle legepatruljer, hvor medlemmerne forkæles med aktiviteter.

 

Skal du i 6. klasse næste skoleår, og har du lyst til at være med i Legepatruljen?

Kunne du tænke dig at blive god til at instruere og sætte andre børn i gang med at lege?

Vil du være med i Legepatruljen på skolen?

Du får ansvar for at sætte lege i gang i frikvarteret og få de mindre elever sat i gang med at lege.

Du får mange nye venner og lærer de mindre elever at kende.

Du kommer på et sjovt kursus, hvor du får en mini-instruktør uddannelse og lærer en masse nye spil, aktiviteter og lege. Du vil ligeledes møde legepatruljer fra andre skoler i kommunen.

Meld dig til hos skolens tovholder i juni måned.

Tovholderen kommer også rundt i klasserne og spørger, om I er interesserede.

Tovholder: Dorthe Handberg Svendsen