Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Faglige løft


Faglige løft er dels målrettet elever, der allerede er henvist af PPR. Det er også et tilbud til elever,  som har faglige huller, så de nemmere kan følge med på klassen fremover, og måske få det løft, der gør, at de på sigt undgår indstilling til PPR.

Hvem kan deltage?
Faglige løft kan tilbydes alle elever, men alle undersøgelser viser, at jo tidligere en elev hjælpes, jo bedre, så det er primært i indskolingen, der sættes ind. Der vil typisk være
mellem 2 og 6 elever på et løft ad gangen. Løft tilbydes primært i fagene dansk, læsning, stavning og matematik.

Hvornår foregår et løft?
En elev tilbydes løft i en periode på op til 4 uger med op til 4 timer pr. uge. Det betyder, at elever på et løft vil være ude af klassen de pågældende timer. Løftlæreren samarbejder med elevens faglærer omkring indholdet på løft.

Information om løft
Forældrene orienteres skriftligt inden eleven evt. starter på et løft.

Forældres opgave
For forældre betyder det, at der i denne korte periode skal sættes ekstra kraftigt ind med hjælp til lektielæsningen, som foregår i tæt samarbejde med løftlæreren.

Coach-ordning
Vores læsevejleder i overbygningen tilbyder en coach-ordning for skolens ældste elever - for 6.-9.klasse, da vi oplever, at en del elever falder fra på disse klassetrin. Det forventes, at eleverne er indholdslæsere – at den tekniske del er på plads. Det er ikke virkeligheden for alle, og disse elevers motivation daler. Der er ligeledes løftelever, som også efter løft har behov for at blive ’holdt i hånden’ i den videre skolegang. Det er forskelligt, hvornår børn er klar til at stå på egne ben.

Ved coach-ordningen kan eleverne løbende over en længere periode blive trænet i fx at øge ordforråd og læsehastighed samt lære forskellige/nødvendige læsestrategier.