Brug af skaterbanen i skoletiden.
Vi synes det er en rigtig god idé, at eleverne bruger skaterbanen i frikvartererne og eventuelle fritimer. Vi har undersøgt om kommunen har en forsikring, der dækker i tilfælde af uheld på skaterbanen. Kommunen har ikke en kollektiv ulykkesforsikring, så der er jeres egen ulykkesforsikring, der skal dække ved et eventuelt uheld. Tjek om der skal tegnes en ekstra ulykkesforsikring, da nogle forsikringsselskaber betragter skaterramper som ekstremsport.
Skolen og skolebestyrelsen er blevet enige om følgende:
Det er eleverne fra 3.- 9. årgang, der må bruge skaterbanen i skoletiden. Der skal bruges sikkerhedsudstyr (håndledsbeskyttere, knæbeskyttere og hjelm).
Det er de enkelte forældre, der laver aftaler med deres børn om, om de må bruge skaterbanen.
Vi følger de regler, de unge selv har lavet vedrørende, hvad der må køres på ramperne.
Der må køres på BMX-cykler, skateboard, læbehjul og trickcykler, og de må kun bruges på skaterbanen.
I tilfælde af at eleverne ikke kan administrer dette, så inddrages redskaberne resten af dagen.
Gårdvagterne vil selvfølgelig også lægge vejen forbi skaterbanen, men de vil ikke være der hele tiden.
Vi håber, eleverne får rigtig meget fornøjelse af skaterbanen.