Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skoletasken

Skoletasken, penalhuset og andet værktøj.

Det er vigtigt at skoletasken er i orden, også indholdet. Derfor forventer vi, at eleven har de udleverede bøger forsvarligt indbundne, at papirer sættes i de udleverede mapper og at kladdehæfter bruges hensigtsmæssigt. Penalhuset kan have mange udgaver, fra de mest udspekuleret luksuriøse til de mere beskedne og praktiske. De kan være en vigtig del af elevens daglige arbejdsredskaber. Vi forventer, at eleven har et par velspidsede blyanter, en kuglepen eller skrivetusch, lineal, viskelæder, blyantspidser og saks i penalhuset. Meget gerne farveblyanter eller farvetusch.

I vores undervisning indgår mange kreative udfoldelser i fagene, hvor det er rart for eleven, at have sit eget ”værktøj”. I børnehaveklassen får børnene en saks til ejendom – bliver den væk, må de anskaffe en selv. Ligeledes udleveres en tegnetrekant og en passer i 4. klasse til ejendom – også her må eleven erstatte eventuelt forsvundne eller ødelagte remedier. I 3. eller 4. klasse udlånes en lommeregner. Fra 6. klasse skal eleverne selv sørge for lommeregner.

Uanset om det er udlånte eller egne sager, er de en vigtig del af elevens selvforvaltning og dermed opdragelse til at tage ansvar. Glæden ved at ”værktøjet” er i orden, er en vigtig forudsætning for at give sig i kast med de mange daglige opgaver i skolen.